Sommerfisk med storhedsvanvid

Aften var helt stille i går, da Flemming og webmaster valgte en af de dejlige pladser i Musholm bugten. Vi startede ud med at gå en tur for at se om vi kunne spotte multer, men de var ikke inde. Efter at diverse larmende unge drenge, og badende ungmøer havde forladt stranden, sank solen i vandet: havørred-tid!

Vandet kogte af småfisk, der ofte skøjtede rundt i overfladen. Det levende køleskab for havørreden! Det kunne kun være et spørgsmål om tid. Og ganske rigtigt. En fisk huggede hårdt på fluen helt ude i kastet. Nu begyndte en ordentlig omgang tovtrækkeri. Fisken trak straks dybt, og jeg var ganske overbevist om at det var en god fisk. Fisken blev bare ved og ved og ved i 5 minutter. Og jeg tænkte at det var årets bedste fisk. Overraskelsen var enorm, da jeg trillede en fisk på bare 43 cm ind over netrammen: Hvordan dælen kunne en så lille fisk kæmpe sådan?! I ærefrygt for en udpumpet fisk med storhedsvanvid, fik tyksakken et par på skallen.

Nogle gange kan en fisk på 43 cm trumfe fisk på både 50 og 55 cm, hvis bare kondien er rigtig. Havørreden er og bliver en fascinerende fisk, og det er sgu fedt man stadig kan blive “snydt”. Årets bedste fight blev flankeret af 10 flotte stjerneskud, som lavede streger henover himlen.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *