Super hygge ved Skarresø

I går holdte vi geddecuppen ved Skarresø. Det blev en dag som vi vil få svært ved at glemme.

Det var nemlig rasende hyggeligt! Vi var cirka 20 personer, da vi var flest. Og der var godt gang i de små gedder. Koner og børn lagde hårdt for med at nuppe nogle gedder fra broen. Det er et sikkert hotspot!

Ved 17-tiden smækkede Martin pølser og brød på den medbragte grill, og så blev der guffet. Det gode ved Skarresø er, at når ungerne skal have en fiskepause, så er der en dejlig skov at lege i. Og det gjorde de: fiske, lege, fiske, lege….
11185750_10205453441229193_302292159_n

Vi kom i gang med konkurrencen kl. 19. Og da det jo er et nyt arrangement, så tilpassede vi hurtigt konceptet. Ungerne var nemlig ikke færdig med at fiske og ville være med! Derfor lavede vi en junior og senior kategori. Vi fik 9 gedder i løbet af de næste to timer. Vilhelm på ti år var hoppet i jollen med sin far og lillebror, og han vandt junior med en gedde på 50 cm. Jeres webmaster vandt senior med en gedde på 66 cm taget med fluen i flydering. Pro-Outdoor sponserede lidt lækkert endegrej vil vinderne. Tak for det – (støt din lokale grej-pusher).
11200640_10153276562173390_2499455555887765004_n

En fantastisk dag. Virkelig.Skarresø er perfekt til arrangementer som disse, og dem bliver der flere af. Vi endte med 13 gedder, og halvdelen af dem blev fanget af ungerne! Tak til Martin for at stå for det meste, og tak til alle jer familier og fiskere, der dukkede op.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

One Response to Super hygge ved Skarresø

  1. Ole Møller skriver:

    Herligt arrangement. Rigtig godt for foreningen. Tillykke til Vilhelm og Morten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *