Sommerfisk i Stege Nor

Jeg var indforskrevet til en uge i sommerhus ti minutter udenfor Stege, og jeg har havde i flere år haft kig på noret, så jeg tænkte at i år skulle det være.

Den generelle holdning rundt omkring lader til at være at Stege Nor ikke er interessant om sommeren, men den slags skal man jo ikke nødvendigvis lade sig kyse af!
Så jeg tog fat i Morten, som har arrangeret mere end en tur til Stege, og han udpegede et par fine sivstræk i noret.
Han påpegede også at han nok mente at hvis der var fisk at fange, så var det i Stege havn!
Jeg startede mandag med at tage til noret med en fluestang og en håndfuld monsterstore geddefluer.
Det første jeg lærte var at nej, jeg kan IKKE kaste med den slags fluer i modvind med mit grej og min erfaring! 😉
Jeg skiftede til noget lidt mindre og fiskede sivkanten af uden at se skyggen af liv.
Omkring klokken ti begyndte jeg at se liv; ikke ved sivene men en 50-60 meter ude fra jkysten. Der var fisk i overfladen og en  aborre på en halvandenhundrede gram eller så sprang for livet, så et eller andet med mange tænder var der nok på spil derude.
Tirsdag var der andre ting som kaldte, men onsdag var jeg tilbage, denne gang på molen i Stege havn.
Tre timer med tre forskellig woblere gav ikke  noget resultat, men jeg mødte en svensker som havde taget en gedde lidt tidligere på aftenen, og jeg så en pæn fisk springe, så liv var der.
Torsdag opgav jeg alt det der nymodens pjat med woblere og jeg ska’ gi’ dig ska’ jeg og satte en kobberfarvet spinner i størrelse seks (sådan en på størrelse med en lille hest) på. Jeg startede også først fiskeriet klokken halv ti. Spinneren blev fisket dybt: Kastet så langt ud mod midten som muligt med en pause på nogle sekunder så den fik tid til at synke, og derefter taget ind i god fart så der ikke  var for meget tid for fisken til at betænke sig i.

Efter et kvarters fiskeri tog jeg den første aborre og flere fulgte, den største en fin fisk på 800 gram.


Så jo, der er fisk i Stege Nor!
Og ja, det nemmeste er at fange dem fra havnen!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Sommerfisk i Stege Nor

  1. Admin skriver:

    🙂 i efteråret bliver der tur til noret. På det tidspunkt står gedderne på 30 cm vand.

  2. larsbertelsen skriver:

    Jeg er på!

  3. Ole Møller skriver:

    Fin historie fra sommerlandet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *