Nyt samarbejde om åen

Mandag aften var vi inviteret til møde med Halleby å sammenslutningen.
Sammenslutningen er et samarbejde mellem sportsfiskerforeningerne i Gørlev og Kalundborg og de udfører et stort arbejde med vedligeholdelse og renovering af åen på de strækninger der befinder sig i Kalundborg kommune.
Holbæk og Omegns Lystfiskerforening har samme rolle i holbæk kommune.

 

Den, det hele handler om

Som noget nyt har vi indgået en formel aftale med Halleby å sammenslutningen om at samarbejde om ting som elektrofiskeri efter moderfisk, udarbejdelse af større projekter til renovering af åen o.s.v. og det var det indledende møde i dette samarbejde vi deltog i mandag.

 

Første praktiske møde i det nye regi bliver 5/12 hvor der er møde i den fælles miljøgruppe som er det forum hvor udsætninger, elektrofiskeri, gydegrusudlægninger og alt det sjove bliver planlagt og udført.

 

NB! I vores eget regi holder vi møde i Å-gruppen 21/11 kl. 19 i fiskehytten.
Å-gruppen er samlingspunktet for vores arbejde med vedligeholdelse af åen, fremskaffelse af fiskerettigheder o.s.v.
Mødet er åbent for alle, så hvis du er interesseret i at lære lidt om hvad det handler om, eller måske ligefrem har lyst til at hjælpe, så mød endelig op!

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Nyt samarbejde om åen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *