Fuld skrald på kysterne

Netop nu er der fuld skrald på kysterne. Fangstrapporterne bugner med flotte billeder og fangster. Og det er over hele linjen – fjord som åben kyst.

Derfor tog jeres webmaster en god, kyst-grøn ven med til kysten i går – han hedder også Morten. Samt Ole R. Tre mand høj søgte grumset, bølget vand. Og fik det. Knap havde vi dyppet tåspidserne, før jeres webmaster så en flok havørreder i overfladen med rygfinnerne ude af vandet – tydeligt, hidsigt ædende og jagende. To fisk på halvmeteren måtte på land i løbet af 10 minutter.

Senere var det så Mortens tur: hans første kystfanget havørred – også på en halv meters penge – snuppede bombarda-fluen en stanglængde ude i en halv meter høje bølger og perfekt grumset vand. Der var store smil på læben og anerkendende lykønskninger.

Vi blev ved med at støde på fisk … følgere, ringende fisk, vendende fisk. Efter 7 timer i baljen, hvor Morten smed en fisk mere, og Ole også havde taget en undermåler var vi høje på forår og fisk. I dag høj på røget havørred 🙂

Her er en af vores videoer, der viser hvordan du ryger en filet i weberen:

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Fuld skrald på kysterne

  1. Emil Flott skriver:

    Super fortælling og “opskrift”!

    Jeg vil snart gerne se en fisk i levende live igen, det sker jo ikke så tit 😉
    Ved du om der bliver fanget fisk fra land nær munkholm i øje blikket?

    Hilsen Emil Flott

  2. Morten skriver:

    Hej Emil
    Det er jeg ganske sikker på, at der gør. Følg evt. med på seatrout4you.com.
    Og følg med i Facebook gruppen Lystfiskeri i Isefjorden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *