Stor mede-konkurrence i Korsør havn

Korsør Lystfiskerforening afholder igen i år Danmarks største bundmede-fiskekonkurrence for hele familien på og omkring havnen i Korsør d. 2. juni.

Historien bag dette arrangement er, at Korsør Lystfiskerforenings efter en pause på 20 år, i forbindelse med foreningens 40 års jubilæum i 2006, genoptog dette populære arrangement. På trods af vejrgudernes vrede, kom der næsten 300 deltagere.
Vi bryster os af, at Havnemeden er den eneste fiske konkurrence, hvor alle er lige, og hvor alle har lige chancer for at vinde deres del af den samlede præmiesum på ca.75.000 kr.– ja man behøver faktisk ingen forudsætninger have for at få en fin præmie med hjem. Egentlig behøver man ikke engang at fiske for at vinde 1. præmien, der altid går på lodtrækning. De fleste vil nu alligevel gerne fiske, og uanset om man er en 6-årig purk, der for første gang er med far eller bedstefar på fisketur, eller man er så uheldigt stillet, at en kørestol er ens vigtigste transportmiddel, så er chancen for at fange en god fisk/præmie stadig helt lige – fra havnekajen udlignes de fleste forskelle.
Havnemeden skal være – og er – en FAMILIEEFTERMIDDAG i Korsør Havn, hvor hele familien, på medbragte havestole, med medbragte madkurve, kaffe og kage eller engangsgrill, kan hygge sig under konkurrencen (ellers er der helt sikkert villige udsalgssteder i vores dejlige Korsør), måske fange en præmiegivende fisk, eller være heldige med lodtrækningspræmierne.
Fyrbåken ´´koen´´ markerer igen i år start kl. 13 og slut kl. 18 på konkurrencen.
Præmieoverrækkelsen sker som de andre år i gryden fra kl. 19.

Billetsalget starter kl. 11.30 på havnen og fra ca. 1. maj er det muligt at bestille deltagerbillet og sikre sig agn via hjemmesiden www.havnemeden.dk hvor der også er flere oplysninger om Havnemeden i Korsør.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *