Henrik var i onsdags ude og rydde græs og buske ved hytten. Dagen efter var der nemlig feinsmækker fluelir, som Brian havde arrangeret. Han fortæller:
– 9 mand havde tilmeldt sig aftenen i splitcanestængernes tegn. Vi startede aftenen med en lille introduktion om stængerne. Carsten havde 5 stænger med i vægtklasser fra 3 til 5, rigget op med fine Hardyhjul, som vi fik lov at kaste med.
For nogles vedkommende var det første gang, at de havde sådan et sæt i hånden. Alle var meget imponeret over den fine kvalitet som disse stænger har. Efter en times kasting gik vi indenfor, hvor Carsten fortalte i grove træk, hvordan han laver disse stænger. Og til slut fik vi også at se, hvordan han splitter en bambus op. Carsten vil for fremtiden være at finde ved vores å-stræk!