Generalforsamlingen gik godt!

I går blev der afholdt generalforsamling, og 20 medlemmer dukkede op. Både nye og gamle ansigter. Tak for det flotte fremmøde. Mange fiskeforeninger vil være misundelige over, at vi kan få så mange til at bakke op på en helt almindelig tirsdag aften efter arbejde.

Der blev snakket om mange spændende ting, og her et kort uddrag:

1: Bestyrelsen blev udvidet til 5 personer, og består nu Ole, Henning, Jan, Brian J, og jeg selv. Der måtte stemmes for at få den nye bestyrelse på plads, som snart træder sammen og laver (bl.a.) en plan for ture i 2012.

2: Derudover diskuterede vi heftigt de størstemål på Tissø og Skarresø samt totalfredning af ål i vores fiskevand. Der blev konsensus om at vi laver en “frivillig fredning” for gedder over 6 kilo og aborrer over et kilo i Tissø og Skarresø. Dvs. såvidt udsætning af de store trofæfisk. Sandart tager vi slet ikke med hjem. Der skal være møde i konsortiet omkring Tissø på lørdag, hvor foreningen vil plædere for målene og den “frivillige fredning”. I vil høre mere om mødet.

3: Vi diskuterede længe et evt. medlemsskab af SU, og vi venter nu på at SU drøfter en spændende indgangsvinkel for vores forening. Vi håber på at kan få lov til at lave en forsøgsordning med SU, således at vi kan finde ud af om et medlemsskab er interessant for os. Fortsættelse følger.

Mødet blev hævet kl 21.45 og formanden gennem-tævet, som det hører sig til – stor fornøjelse. Tak 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *