Fisk overalt

Flemming og webmaster tog et break fra den lune dag, og smuttede til Stevns. Det skulle vise sig at være en fortræffelig idé! Netop ankommet til pladsen, blev vi enige om at vi var så varme, at der måtte en kold øl til, inden vi smuttede i suppen.

Men fiskene ville det anderledes. En flok mindre ørreder brød overfladen, og så var det jo nærliggende liiiige at skylle bajeren i svælget og tjekke om der var store fisk imellem. 5 minutters fiskeri: en fisk vendte 4 meter foran mig, lige efter min bombarda-fisket flue. Og så knaldede den på. Med spin udstyret er det ofte svært at få fisken til at blive på, på så klods hold, men det lykkedes og ind kom en bred flot fisk på 1,6. Så var vi ligesom igang:-)

20 minutter senere var Flemming også kommet i vandet til en fisk. Og der lød et “Argh”  – efterfulgt af et “JO” fra ham. En fin fisk på 1,3 havde taget fluen og blev kanet. Det var startskuddet til en aften, hvor fiskene bogstavelig talt fløj os om ørerne. Undertegnede så i hvert fald ikke mindre end 20 fisk bryde overfladen – allesammen indenfor rækkevidde med spinkæp. De væltede rundt og pragtfulde spring og plask gav en (sikkert usund) puls på rundt regnet 400!

Tidlige efterårsfisk: på vej i gydedragt og mega stærke

Med skiftet til et hjemmelavet Søm (tak for dét, Ole!) fik jeg en fisk på 1,3 og den tog helt klods igen. Den fik lov til at komme tilbage og ud til sin faaaaar. Og lidt senere kom så et drøn af et hug heeeelt ude i kastet. Flemming udbrød: “Det der lyder sgu godt, Morten”, da fisken lettede adskillige gange på +50 meter ude. Og det var det. En – nærmest identisk med den første – fisk på 1,6 kom i nettet.

Alt i alt: 6 havørreder – 2 på 1,6,  2 på 1,3,  to små og så en aborre. Fantastisk 2,5 times fiskeri.

Flot hjemmelavet søm med bid i 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Fisk overalt

  1. Flemming Poulsen skriver:

    Ja, der var dælme gang i den …. i øvrigt en dejlig lun aften, hvor fiskeriet foregik i korte ærme, flankeret med en fantastisk stjernehimmel !

  2. Morten - webmaster skriver:

    For en sjælden gangs skyld havde spin kæppen en fordel, tror jeg. Ikke fordi fiskene stod langt ude, men simpelthen fordi de sprang hele vejen rundt. Lange kast langs med vandkanten var oplagt – og givtigt.

  3. Ole Møller skriver:

    Sommerfisk sparker bare så meget r..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *