En aften i Isefjordens tegn

Torsdag aften afholdte Holbæk og Omegns Lystfiskerforening foredragsaften. Lars Juel Hansen var inviteret som foredragsholder, og det tiltrak 70 gæster til en god snak om fiskeriet efter havørred, med afsæt i Isefjorden. Isefjorden er jo kendt for både at kunne levere utrolige fangstrapporter og stribevis af nulture, og Lars har om nogen tag på Isefjorden.

Lars havde mange gode fifs. Et af dem handlede om ikke at lade sig begrænse af for mange faktorer:
 – Mange fiskere har en lang liste af faktorer, som skal fungere før de tror på fiskeriet. Det kan være vandstand, strøm, temperatur, vindforhold, fluestørrelse, osv. Men jeg er fortaler for at gøre sit fiskeri lidt mere enkelt, og jeg lader mig ikke begrænse af alt for mange faktorer, forklarede Lars .

Lars tog gæsterne med på en Tour de Isefjord, og især fiskeriet i Tempelkrogen kaldte på opmærksomhed fra aftenens gæster:

– Jeg lover jer for, at selvom bunden i Tempelkrogen er mudret og møgkedelig, så holder den fisk i de første kolde forårsmåneder, blandt andet fordi vandtemperaturen har det med at stige lidt hurtigere netop her, fortalte Lars.

Lars, som også er forbundsinstruktør, blev afslutningsvis spurgt om Isefjords-fiskeriets udvikling igennem de sidste 20 år:

– Jeg synes bestemt, det er blevet bedre. Førhen var det usædvanligt at fange 3-4-5 fisk på en tur, men det kan man altså sagtens i dag, sluttede Lars.

Du kan besøge Lars´ hjemmeside her: www.seatrout4you.com.

Foreningen holder næste foredrag i fiskehytten på Wegenersminde, og det  bliver d. 24. januar, hvor fiskerikontrollen kommer til en snak om lovligt og ulovligt fiskeri med stang, ruse og net på kysterne.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 Responses to En aften i Isefjordens tegn

  1. Flemming Poulsen skriver:

    Super godt at høre hans tanker og idéer … og rigtig god inspiration til nogle nye jagtmarker 🙂
    Stor tak til Lars Juel Hansen !!

  2. larsbertelsen skriver:

    Det var en stor fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *