Der begynder virkelig at ske ting og sager mht. havørredfiskeriet nu. Både i fjord og på kyst, hvor vandtemperaturen ligger på 2-3 grader. Undertegnede mødte således en gut på Stevns med en frisk/fluefanget havørred på 7,2 kilo. Også på Kystfluefiskeren.dk begynder fangsterne vanen tro at tikke ind fra Vestsjælland. Venner, det vender!
Så skriv gerne jeres historie til mig, så vi kan dele dem med hinanden. Medlem af foreningen og Sportsfiskerforbundets lokalredaktør, Rune Hulby, bruger ofte – med bestyrelsens fulde velsignelse – vores historier på sportsfiskeren.dk eller i Sportsfiskermagasinet, og vi er selvfølgelig meget glade for den omtale. Dét betyder også, at dine fangstmeldinger og (gerne) billeder bruges til at lave en god omtale for foreningen blandt lystfiskere. Så husk kamera, og husk at tænke på din forening, dine fiskevenner og din webmaster, når du har været ude og opleve noget ved vandet.
Holbaekfiskfisk.dk er vores allesammens side. Skriv til Jacobsen0102@gmail.com.
Godt forårsfiskeri, venner.
7,2 kilo. han var en glad mand, sku jeg hilse at sige 🙂 http://stevnsfisker.blogspot.dk/2013/04/drmmefisk.html?m=1