Påskefiskeri med mange farver

Fra venstre: 1,6, 2,3 og 1,4. Alle taget på Sømmet.

Fedtede, skånske sten og klippeblokker blev invaderet af 4 mand fra foreningen lørdag: Dennis, Ole, Henrik og Morten (jeg). Nærmere betegnet mødte vi op på “fabrikken” cirka kl. 9. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men hurtigt begyndte det heldigvis at blæse.
Og det var nu ikke, fordi at havørrederne var sky. Ole var hurtig til at få hug og smide en fisk. Lidt efter gav han en fisk på ca. 2,5 sin frihed igen, da den lige manglede lidt “palmin” på mavsen. (Det er den fisk, der bliver afkroget og svømmer tilbage i vandet igen i videoen, du kan se nedenfor).

Dagen gik med spredte hug og fangster. Især Ole havde en hel del kontakter. Efter første pause snuppede han en fin blank på 1,4. Samtidig smed Dennis en grov, mørk nedgænger på 4-4,5 tæt under land efter en dramatisk fight, hvor fisken væltede rundt om ham. ½ time senere fik undertegnede en dyb blankfisk på 1,6 – den har været længe ventet.

Efter pølser med brød (godt initiativ, Henrik!) friskede vinden mere op og forventninger i takt hermed. Men fiskeriet lagde sig lidt. Ole sluttede af med at smide en bomstærk blankfisk på cirka 3 kilo. Samtidig satte Dennis punktum for en dejlig dag med dagens flotteste på land på 2,3 – blank som din mormors sølvtøj 😉

Se et lille klip fra dagen, og husk at tjekke vores kystture ud op under fanen “Ture 2012”:

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Påskefiskeri med mange farver

  1. kim moretto skriver:

    Smukt drenge. Trist jeg ikke kunne deltage.

  2. Morten - webmaster skriver:

    Tak for en super fed tur. Fiskeriet var lige akkurat bestået. Hyggen var dog helt i top.
    Vi er ved at være en god lille gruppe på 6-7 mand på kysten – og der er plads til flere. Glæder mig sgu allerede til den næste tur, 6. maj.

  3. Ole Møller skriver:

    Det var en rigtig hyggelig tur. Til næste år bliver det med overnatning.

Skriv et svar til Morten - webmaster Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *