Tølløse Fiskelub vil rigtig gerne være med til at støtte op om det arbejde der foregår i de vestsjællandske vandløb, hvor reproduktionen af ørred på et tidspunkt gerne skal være være selvbærende. Indtil det lader sig gøre, kan man fryde sig over at arbejdet med vandløbene landet over virkelig gør en forskel: Hvert år undersøger DTU Aqua mange af landets vandløb for at følge udviklingen i de naturlige ørredbestande. De seneste undersøgelser (efteråret 2010) er positive og viser, at der er fremgang de steder, hvor man har gjort en aktiv indsats for at genskabe større ørredbestande.
Ørreden er en god miljøindikator
Undersøgelsen omfatter flere hundrede bække og åer rundt om i landet og elektrofiskeri på 594 lokaliteter. Undersøgelsen vurderer bl.a. tæthed og aldersfordeling af ørredbestandene samt eventuelle årsager til dårlige eller manglende bestande. Resultaterne viser, at der generelt er sket en fremgang i tætheden af naturlig produceret ørredyngel.
Ørreden er fin som miljøindikator, da en god produktion af ørredyngel fra naturlig gydning viser, at vandløbene er i balance. En stor produktion af ørredyngel er desuden en forudsætning for, at der på sigt kan komme en bestand af større fisk. Derfor er fremgangen i de naturlige ørredbestande godt nyt for både folk med en generel interesse for miljøet og for lystfiskere.
Indsatsen nytter
Der er i alle de undersøgte vandsystemer fundet fremgang i bestandene. Nogle strækninger, hvor miljøtilstanden tidligere var kraftigt forringet af menneskelig påvirkning, er nu bragt i en så god tilstand, så de kan fungere som naturlige levesteder for ørred og mange andre fiskearter. Desuden er flere lokaliteter end tidligere fundet egnede som levesteder for ørred.
Fremgangen skyldes især, at vandkvaliteten er blevet bedre, og at lystfiskerne og kommunerne er i gang med at genskabe gode miljøforhold i vandløbene. De har fx fjernet spærringer, udlagt gydegrus og foretaget en skånsom og miljøvenlig vedligeholdelse, så bestandene er i stand til at reproducere sig selv.
Der er dog fortsat behov for en miljøindsats i mange vandløb, hvor bestandene på grund af menneskelig påvirkning er små. Det positive er, at vi ved, hvordan det rent praktisk skal gøres, og at resultaterne tydeligt viser, at indsatsen nytter.
Størst effekt hvor opstemninger er nedlagt
Spærringer og mangel på egnede gyde- og opvækstområder er nogle af de forhold, som oftest begrænser bestandene. På rørlagte strækninger er der hverken gyde- eller opvækstområder, og fisk kan som regel ikke passere opstrøms til deres gydeområder. De rørlagte strækninger har således stor negativ effekt på dyre- og plantelivet i vandløbene. Derfor omfatter de statslige vandplaner, som var i høring i foråret 2011, krav om genåbning af ca. en tredjedel af de ca. 3.000 kilometer rørlagte vandløb, som findes overalt i det danske landskab.
Fjernelse af opstemninger har vist sig at have en meget stor positiv effekt på de naturlige ørredbestande. De bedste resultater opnås, når spærringerne fjernes helt og derved giver mulighed for at genskabe de oprindelige fald-, bund- og strømforhold, herunder gydemuligheder og fuldstændig fri op- og nedstrøms passage. Hvis man ønsker flere naturlige fiskebestande uden udsætninger og at skabe bedre levesteder for fisk og smådyr, er det derfor vigtigt at fjerne spærringer ved opstemninger og at åbne rørlagte vandløb.
Der findes stadig talrige spærringer rundt om i vandløbene, både ved dambrug, vandkraftsøer og vandmøller. Alle har de en meget negativ effekt på fiskebestandene. Mange ørreder og laks dør eller bliver forsinkede til gydepladserne, når de forsøger at finde vej gennem de søer og opstuvningszoner, der opstår som en følge af opstemningerne. Det vurderes, at ørredbestandene i en del af de store vandløb kunne flerdobles, hvis opstemningerne og de tilhørende opstuvningszoner i hovedløbene bliver fjernet.
Tilsandede gydeområder
Undersøgelsen viser også, at tilsandede gydeområder fortsat er et problem. Tilsandingen sker, hvor der mangler dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbene og sker sandflugt fra omkringliggende bare marker. Der kan også ske tilsanding af gydepladserne ved sandvandring som følge af en alt for hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene med fx for kraftig grødeskæring eller udgravning. Desuden opstår der erosion, hvis brinkerne ved kreaturernes vandingsteder ikke er stabiliserede.
Det nytter at udlægge gydegrus
Udlægningen af gydegrus øger bestanden af ørredyngel med cirka 175 procent i gennemsnit, dvs. næsten en tredobling. Dette er bl.a. et af resultaterne fra en specialerapport, hvor effekten på ørredbestanden er undersøgt.
Kilde: DTU, aqua – læs hele beskrivelsen her