Strygedag i Skørpinge; det er den rene fiskeporno!

Søndag d. 1/12 var der indkaldt til fælles strygning i Halleby Å og Tude Å sammenslutningerne.

Formålet med at stryge fiskene er at opsamle æg og sæd som så sendes til et dambrug hvor æggene bliver befrugtet og klækket under kontrollerede forhold.
Dette gør at mange flere æg bliver til noget end hvis klækningen sker i åen; faktisk har vores klækkeri i Jylland en kvalitet så 95% af æggene bliver til yngel.

Fiskene der skal bruges til projektet er havørreder som er indfanget dels i Tude å og dels i Halleby å systemet.
Ørrederne er fanget ved elektrofiskeri, så der er mere tale om høst end om sportsfiskeri!
Det kræver da også en særlig tilladelse og selvfølgelig bliver alle fisk sat ud igen efter strygningen.

I tiden fra fiskene blev samlet op har de gået i to store kar som befinder sig hos et medlem med god plads i baghaven og i dag var tiden så inde til at æg og sæd skulle sendes til Jylland og fiskene tilbage i åen.

Fiskene befinder sig i to kar, hanfisk i det ene og hunfisk i det andet. Hvis de blandes bliver der ballade; hanørreder er ikke specielt gode til at deles om hunnerne!
Det meste af vandet tappes af karrene så det bliver nemmere at fange fiskene og derefter fanges de en eller to ad gangen med et fangstnet.


Der er fisk imellem som man bestemt ikke ville have været ked af at nappe med en flue ude på kysten!

Herefter bliver fiskene placeret i et kar med vand tilsat et bedøvende middel; her er de indtil de er fuldstændigt bedøvede og kan tages op og håndteres uden at man kommer til at skade dem.
Hver fisk bliver målt og registreret og derefter kommer den i hænderne på strygeren. Det kræver omhu at få alle æggene med uden at skade fisken og uden at der kommer nogen form for vand eller skidt ned til æggene.

En hunfisk stryges for æg

Denne fisk gav 300 mililiter æg; det er sket at der har været fisk der gav over en liter.

 

Hanfiskene stryges på næsten samme måde, men sæden fylder næsten ingenting sammenlignet med æggene, så den opsamles i små glas.

 

Og der er en grund til at man kalder det for mælk!

 

Så snart fisken er fæædighåndteret bringes den ud og placeres i et kar med frisk, iltrigt vand.

Karret står på laddet af en bil og når et passende antal fisk er håndteret og har fået tid til at komme sig oven på bedøvelsen,  køres de ud til åen og genudsættes.

Fiskene udsættes nænsomt en ad gangen

Resultatet af dagens arbejde bliver som sagt sendt til et dambrug i Jylland som er eksperter i at klække æggene, og om ikke ret lang tid vil der så være omring 100.000 ny små ørreder der venter på at komme ud i åen.
Det kommer de når de er omkring et halvt år gamle; indtil da kan vi bare sige held og lykke og vi glæder os til at se jer når I vender tilbage fra vuggestuen!

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Strygedag i Skørpinge; det er den rene fiskeporno!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *