Kæmpe Put-fisk til Kim

Kim Moretto har været ude og fiske lidt. Han fortæller:

“Jeg deltog igår lørdag i den årlige konkurrence hos Simons put and take, og som tidligere viste Simon at han mener det alvorligt når han siger han havde sat store fisk ud. I sidste års konkurrence fik jeg en 2 plads med en fisk på 4,98 kg fanget i første kast, så forventningerne til i år var høje, da jeg vidste at der var sat endnu flere store fisk ud. Det skulle vise sig at de store fisk var bidelystne fra start, og konkurrencen var ikke mange sekunder gammel før de første bremser på fiskehjulene omkring mig blev testet.

Efter 5 minutters fiskeri vil jeg skyde på at der var taget ca 15 fisk på +4 kg. Min stang havde dog ikke flexet endnu, men nu er jeg i bund og grund også et meget flinkt menneske, så jeg havde brugt det meste af tiden på at nette fisk for de andre 🙂 Der skulle gå ca 2 timer før jeg havde fisk for enden af linen, en fantastisk fightende fisk, som tog min gennemløber tæt på land. fisken fik vægten op på 4,2 kg. På trods af at fisken var under 800 g mindre end min fisk fra sidste år, ville den på dette tidspunkt nok kun række til en plads som nummer 40-50. Men den gav mig et lod i den ene lodtrækningskonkurrence om en rejse med moz kongerejser til alaska. Dem var der sat 2 på højkant af, og den ene kunne vindes med en fisk uanset størrelse og den anden var kun for dem som havde fisk over 5 kg. Så jeg vidste at jeg skulle fange en større fisk for at have lod i begge puljer. Efter endnu en times fiskeri uden noget kontakt, skiftede jeg til bombarda og flue, da folk omkring mig hev fisk på montana. Jeg fandt en stor sort flue med gul krop, og det har jeg i skrivende stund endnu ikke fortrudt, i første kast får jeg fisk, og det var helt ude i kastet, jeg ser med det samme at det er god fisk da den var oppe og vende i overfladen. Fisken følger pænt med ind til land, og jeg bliver lidt i tvivl om den nu også var så stor som først antaget, dette må jeg erkende at den var, for da den når ind til skrænten, vælger den et dejligt udløb, og der skal kæmpes for at den ikke løb ind i naboernes liner, jeg får rette fisken ind, og en af mine flinke naboer tilbyder at hjælpe med netning, da jeg tidligere på dagen har hjulpet ham 2 gange med store fisk. Første forsøg går helt galt, og jeg var overbevist om at fisken var mistet, men til min store glæde mærker jeg nu en voldsom stærk og agressiv fisk som bestemt ikke var tilfreds med stadig at være kroget, jeg vinder dog også denne kamp, og fisken bliver pænt nettet i andet forsøg. En stor fed fisk på hele 8,1 kg. Ny PR og en fisk med mere end 3,1 kg på sidebenene end fisken som sidste år sikrede mig andenpladsen. FEDT!!!

Jeg fortsatte fiskeriet da kroppen var faldet til ro, og der gik ikke længe før næste fisk faldt for samme flue, og jeg kunne nette en fisk på 4,5 kg. Det var også det sidste jeg fangede, men jeg var også fint tilfreds med dagens fangst. Jeg har ventet i 9 år på at slå min tidligere PR som lød på 6,5 kg, og så fik man den her, den var på trods af sin gode størrelse ikke nok til at jeg kom i top 3 og end heller til top 5,men sådan går det når der er så mange store fisk i søen. Jeg ved at da jeg gik hjem var der stadig 3 fisk i søen med en minimums vægt på 10+kg. Efter indvejning af alle fisk, var vi klar til lodtrækning om rejser, og jeg havde nu et lod i hver konkurrence. men heller ikke her smilede lykken til mig 🙁 Så jeg måtte indse at på trods af at jeg selv syntes jeg havde en fantastisk fisk måtte jeg se mig slået af nogle som bare var det bedre. Jeg ved at der stadig går mange kæmpe fisk rundt i søen, og jeg skal helt klart snart forbi og prøve lykken igen.”

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Kæmpe Put-fisk til Kim

  1. Morten - webmaster skriver:

    Kim – det er sgu en alvorlig pattegris, dét der 😉 Godt gået, dude!

  2. ole møller skriver:

    Det var godt nok en stor fisk. Tillykke Kim.

  3. Jan Busk skriver:

    Der skal en stor Weber til for at stege den, flot fisk Kim.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *