Kim vandt gavekort til 25.000

Kim Moretto har været med i den store Put and Take Cup i 2013. Han fortæller:

– Jeg deltog i weekenden i Jan og Bo´s store put and take cup 2013 i Simons put and take. Jeg havde på forhånd besluttet at i år ville jeg ikke deltage, da jeg vidste at jeg ville stå dårligt over for evt. forhandlinger med den bedre halvdel, da jeg også skulle deltage i sidste weekends klubtur til Sverige. Men da dagen nærmede sig, kunne jeg alligevel mærke at jeg havde svært ved at springe dette fantastiske arrangement over, da de 2 foregående år havde givet fantastiske fisk og kastet et par gode præmier af til mig. Så jeg besluttede at tage kampen op med konen, og blev egentlig temmelig overrasket over hvor nemt det var at overtale hende til at jeg naturligvis skulle med, så 3 dage inden cuppen tilmeldte jeg mig hos Simon. Cuppen i år var opdelt i 3 indledende heats lørdag af en varighed på tre en halv time per heat hvor der kunne være 81 mand i hver. Heraf gik 12 mand videre per heat til den store finale søndag, og da jeg nu alligevel var igang købte jeg billet til både heat 1 og 2, for at øge mine chancer. Lørdag morgen kl noget der lignede nat, ringede uret og jeg fløj let ud af sengen og så ellers afsted til “putten”. Vel ankommet til søen gik jeg en runde og besluttede min taktik med hensyn til pladser. Mit nr. blev trukket som cirka nummer 20, så jeg kunne vælge godt imellem de mange frie pladser. Desværre var min beslutning helt forkert, der blev fanget meget begrænset i den ende jeg havde valgt, og det så temmelig sort ud, da jeg observede flere højlydte klask i vandet samt flere gange hørte jubel brøl fra den modsatte ende af søen. Efter 1 1/2 times fiskeri uden fisk, rykkede jeg ned i den modsatte ende, for at prøve lykken. Desværre var festen slut her, og fisken var tydeligvis gået til bunden af søen og trykkede sig. Så med en time tilbage af heat 1 gik jeg tilbage til min første plads og fiskede videre. Her fik jeg en LILLE bækørred på 5-600 gram. PIS.

Da der manglede ca en halv time fik jeg endnu en fisk denne gang bevægede vægten sig op på knap 5 kg, men den var langt fra tæt på at havne blandt de bedste. Så da heatet sluttede var jeg presset inden heat 2, og ikke nok med det, her ville fiskeriet blive sværere da der ikke ville blive sat fisk ud inden det begyndte, det eneste håb om godt fiskeri var at håbe på at blive trukket tidligt, og få en plads i den lille ny sø, som først blev åbnet i nu, og hvor der var sat 15 ørreder ud på mellem 4-7 kg. Fik man en af disse fisk, ville man være ret godt stillet med hensyn til at gå videre. Mit nummer til heat 2 blev trukket som nummer 3 så jeg fløj afsted med stænger og grej, og efter at have tilbagelagt små 500 (føltes som 5000) meter kom jeg frem til søen som den første, og jeg havde nu ca 30 sekunder til at finde min plads, desværre havde jeg ikke været så klog og undersøge dette inden, så jeg besluttede mig for en plads hvor jeg kunne kaste op langs sivene, kort tid efter kom nr 2 deltager og han valgte den plads jeg også havde i tankerne, nemlig den op mod den anden sivkant. Han valgte rigtigt og fik 6 fisk på 30 min med største på ca 6 kg. Jeg mærkede intet. Så jeg besluttede at rykke ud i den store sø igen, og her fik min kammerat Kim en fisk på 3,5 kg, som senere viste sig at mangle meget få gram for at gå videre i finalen. Jeg kunne mærke at panikken begyndte og brede sig så jeg begyndte at gå rundt om søen og da der mangler ca en time får jeg hugget som jeg havde ventet på, og efter en hård men hurtig fight ligger der en bue på 4,53 kg i nettet, bum en 6 plads og en billet til finalen søndag. Super!!

Søndag morgen ringer uret igen på samme tid, og jeg må erkende at det var sgu lidt hårdere at komme op, da jeg kun havde fået 4 timer på langs. Men afsted kom jeg, og forventningerne var store, der var sat fisk ud fra 6 til 10 kg, og jeg kunne næsten allerede mærke adrenalinen på vej til søen. Jeg var ikke så heldig denne gang med lodtrækningen om pladserne og får lov at gå som en af de sidste, så da jeg kommer ned på den plads jeg havde stillet mit grej på (jeg havde lært af dagen inden og stillet grejet der hvor jeg gerne ville stå) så jeg den var for tæt befolket til at jeg gad. Så jeg søger mod en anden plads, da jeg opdager at ingen har valgt “6+ kilo´s hullet”, og tænker det er her det sker, pladsen er som navnet antyder kendt for sine store fisk. Her havde jeg held til at fange en fisk i den første Jan og Bo cup som gav mig en 2. plads. Jeg tror på det, og ser frem mod start. Efter en 3 kvarters tid lyder startsignalet, og jeg begynder mit fiskeri med gennemløber uden held. Jeg kan høre der bliver taget nogle fisk rundt om i søen, heldigvis dog ikke på den plads som jeg forlod, men heller ikke den jeg havde valgt Jeg skifter over til Bombarde og powerbait og får nogle rigtige gode hug, men det bliver ved det. Tilbage til gennemløber, uden held. En del deltagere er nu begyndt at gå rundt i søen for at jage fisken hvilket giver flere og flere fisk rundt omkring. Flere kigger også forbi min plads og flere spørger til om jeg ikke skal med videre, men nej, jeg ved der plejer at være fisk her.

Da der nu er begrænset tid tilbage stiller en af de andre deltagere sig nærmest skulder ved skulder ved mig og prøver med powerbait, og i første kast får han fast fisk, og han kan lande en mindre fisk på 3-3,5 kg. Jeg flår fat i min stang som er monteret med bombarda igen og mumler mange grimme ord på ganske kort tid. Første kast, giver fast fisk efter et par omgang på hjulet, jeg tror først at det er en mindre fisk på måden den opfører sig, men efter nogle sekunder viser den sig i overfladen, og det viser sig at være en fisk langt over de magiske 5 kg, som giver et lod i puljen om et rejsegavekort på 25000,- til strobel travel. Puha den skal bare ind den her, og efter 5 hæsblæsende minutter med masser af udløb presser jeg fisken for at få den sikkert i nettet, det lykkedes og jeg havde nu det gyldne lod. Det var alt jeg fangede i finalen, og da slutsignalet blæser i det fjerne pakker jeg sammen og traver mod indvejningen.

 

 

 

 

 

 

 

Nålen lander på 6,91 kg det rækker til en samlet placering som nummer 8, så jeg er uden for præmie puljen på de største fisk. Nu skal der trækkes lod om rejsegavekortet, og da nummeret bliver pakket ud bliver der sagt nummer 19, gæt selv hvilket nummer jeg havde…………………….… 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

8 Responses to Kim vandt gavekort til 25.000

  1. Morten Webmaestro skriver:

    Tillykke, homie. Og god tur. Ps jeg kan ligge i en kuffert op til 12 timer!

  2. Dennis skriver:

    tillykke med det, Kim… Du kan sgu få mange dage i Sverige for det gavekort…
    Dennis

  3. Kim Moretto skriver:

    Tak drenge 🙂 Morten så skal det være en stor kuffert hva 🙂 Dennis ja men det er meget vigtigt at jeg rammer de dage hvor der ikke er tåge, for der er det sgu skidt 😉

  4. olefisk skriver:

    Kim. Du er ubetinget klubbens Puthaj.

  5. Poul Schwarz-Nielsen skriver:

    Hej Kim
    Er lige kommet hjem fra østen !
    Dejlig at læse den spændende beretning – tillykke med resultatet

    Poul

  6. Michael Holm skriver:

    Stort tillykke Kim.
    Super historie, levede mig helt ind i din oplevelse 😉

    Mvh.
    Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *