I åen starter ørredens liv

Vi har i foreningen fiskeret på en del zoner i Åmose åen. Udover fiskeriet er vi meget engageret i at forbedre ørredens livsbetingelser i åen. Derfor inviterer Jan fra vores ålaug til en snak om vores arbejde med fiskene og åen. Det foregår lørdag d. 2. februar i fiskehytten, kl. 11-13.

Stor gydebanke fra en af vores zoner i åmose-åen

– Hvert år er vi sammen med Halleby å sammenslutningen med til at elfiske havørreder, og stryge dem for rogn. Vi går også og hjælper fiskene med at lave gydebanker i åerne, og det er en rigtig fed oplevelse at være med til at skabe de betingelser, der skal til for at ørreden en dag kan klare sig uden vores hjælp. Alle er velkomne til at dukke op og høre om vores arbejde med at opretholde ørredbestande og holde åen i god form, fortæller Jan.

Mere info:
Hvis du vil se hvordan det ser ud, når vi sætter småfisk ud, så se en video om det her:

Sidst vi var med til at stryge havørreder, så det sådan her ud:

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 Responses to I åen starter ørredens liv

  1. ole møller skriver:

    Alle vi lystfiskere har, når det gælder om at holde fiskebestanden oppe, altid de bedste hensigter. Sandt at sige, er der også rigtig mange af os, der er lidt frelste. 100% C&R er det helt store, blande dem, med de største gloriere, medens andre rynker på næsen, hvis der hjemtages en fisk, der har fået det første gyldne skær og har en konditionsfaktor under 1,2.
    Det er selvfølgelig op til den enkelte, men kære venner. Det rykker bare ikke en meter på bestanden.
    Vil du gøre en forskel, så slut op under fanen og brug bare EN dag om året på at hjælpe med udsætning, åpleje eller andet. Så har du gjort dit til, at vi får et godt havørredfiskeri på kysten.
    Vi ses den 2. februar.

  2. Morten - webmaster skriver:

    Jeg har endnu ikke prøvet at være med til at sætte ørreder ud sammen med Jan og de andre gutter. Men det kommer, for jeg er sikker på at det må være en fed fornemmelse at sætte fisken tilbage i det vandløb, hvor den hører hjemme. Jeg var til gengæld med ud og se strygningen af ørreder. Det var fanme fedt at være en del af. Det gjorde mig stolt at vi som forening deltager. Jeg håber også at vi over tid ikke mere skal sætte fisk tilbage i åen, fordi det vil betyde, at fisken har fået de livsbetingelser, den fortjener, og at den kan klare sig selv. Så kan vi støtte fisken ved at holde åen i form.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *