En sjov oplevelse på kysten i dag. Jeg havde skiftet flue og kastet et par gange og ville så lige tjekke den. Jeg trak linen helt ind, tog fat i forfanget cirka en halv meter over fluen. Bedst som fluen var på vej til overfladen skød en fisk lige under mål hurtigt op og hapsede fluen i overfladen. Hold op den tog hårdt, og jeg var pænt overrasket. Fisken fløj to gange rundt om mig inden jeg fik styr på sagerne.
På vej tilbage ville jeg lige prøve en revle. Vadede igennem et lille badekar, hvor der var masser af byttedyr. Hmmmmm …. så var der jo nok ingen grund til at gå ud. Byttedyr=havørreder. Og et øjeblik efter vendte en pæn fisk lige ude for badekarret, cirka 6-7 meter ude. Ti minutter senere havde jeg landet to undermålere, og haft en del hug og set flere ringende fisk. Desværre holdte stimen ingen større fisk i dag. Det lignede et kedeligt lille badekar. Men det blev så til et spændende lille badekar.
Skøn morgen. Skønt vejr. Skønne Røsnæs.
Fedt. Håber vi snart kan finde en tur efter lidt sølv 🙂
U bet!