Hjemmesiden får flere besøg

For foreningens hjemmeside har det gået godt fremad de seneste par sæsoner. I hele 2009 havde vi på siden cirka 1000 besøg, i 2010 cirka 7000 besøg og endelig i hele 2011 i alt 28216. I indeværende år har foreningen pt haft flere besøg end i hele 2011, nemlig 28383 besøg.

At få flere besøg på hjemmesiden er selvfølgelig noget, som vi i bestyrelsen har valgt at fokusere på. Det er yderst tilfredsstillende at se, at kræfterne vi bruger på siden, gør en forskel. Men bestyrelsen kan kun gøre én del af arbejdet. Vi vil rigtig gerne have jeres fiske-historier fx. når I har været ude. Uden jeres historier kan vi ikke bringe nyheder – og vi tilstræber at bringe en nyhed hver dag eller hveranden dag. Skriv til webmaster Jacobsen0102@gmail.com med jeres historie. Ofte er 6-8 linjer nok, gerne med et billede eller endda en lille stump video, hvis det haves.

Endelig skal vi hylde Caspers eminente arbejde, som han lavede, da vi opdaterede siden. Det gør en stor forskel, at man som besøger finder siden dejlig at se på …. man får simpelthen lyst til at komme igen.

Hvis I er en del af Facebook, så brug endelig facebook ikonet, som er placeret allernederst i hvert indlæg til at lancere fx. en fangst-fortælling.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *