Foreningens hav-drenge – De Fantastiske Fire, ku vi jo kalde dem – satte grundigt tingene på plads ved regionsmesterskaberne i havfiskeri. Brian Fortæller:
“Vi havde i lørdags d. 12 maj regionsmesterskab i havfiskeri, som foregik på Øresund ombord på skibet Sværd.
Holbæk´s hold bestod som sædvanlig af Carsten(Bubber)Henriksen, Steen Bøgelund, Brian Jørgensen og jeg selv
5 hold stod klar til afgang, selvom vejret ikke lige egnede sig til nogen som helst form for fiskeri. Selvom vandet væltede ind over båden, specielt om formiddagen, fandt vi hurtigt ud af at fiskene ikke ville holde sig tilbage pga. lidt dårligt vejr. Vi fiskede hele dagen på den sydelige del af Disken, og kom ikke ud på dybt vand, for det kunne vi ikke styre.
Der gik ikke lang tid før at jeg havde 4 arter bestående af ising, skrubbe, rødspætte og knurhane, så jeg begyndte at prøve at fange en hornfisk. Men efter en halv time kun havde haft 2 nap, tog jeg den beslutning, at medmindre de pludselig begyndte at vælte op, fik de fred. Det var vigtigere at få en del vægt i kurven. Jeg var senere så heldig også at fange torsken. Det gik også godt for de andre der var med på Holbæk´s hold, så da dagens resultat skulle gøres op var vi meget suveræne.
Brian Jørgensen var dårligst mand på holdet med 4 arter og 11,5 kg. fisk 195 point og det rakte til en individuel 6. plads. Bubber havde lidt bedre gang i det, sikkert fordi at han forfodret nogle gange 🙂 men han havde også 4 arter men havde 13,5 kg. 215 point og det rakte til en samlet 3. plads. Steen havde ligeledes 4 arter men havde 17,5 kg, 255 point som rakte til en 2. plads. Jeg havde jo 5 arter og 16,0 kg. fisk hvilket rakte til 260 point og individuelt regionsmesterskab.
Holbæk holdet blev derfor regionsmestre med 925 point. Høng blev nr. 2 med 746 point, og Kalundborg nr. 3 med 693 point.”
Drengene er nu SÅ klar til DM, som afholdes i sensommeren. Vi holder jer opdateret. Tillykke!
Super sejt. Flot gået drenge.
Godt gået, og knæk og bræk til DM.