Skellingsted: zone 3

Fiskeriet Skellingsted – zone 3

Hvad gemmer sig under brinkerne i hjørnerne…?

Dette stykke af åen er ca 450 meter lang. Her er mere snoet og der er masser af siv, ca 3-4 m bred, dybde ca. 60 – 120 cm. og med dejlig skygge ud over vandet. Helt fantastisk natur – der er helt stille og blot en lille kilometer fra parkeringspladsen til zonen. Se de fantastiske billeder nedenfor af strækket. Parkér samme sted som ved zone 4. Det er oplagt at booke begge zoner og snuppe dem i rap – bemærk der er et stykke imellem dem, hvor vi ikke må fiske. Det er tydeligt markeret med pæle ved åen.

Her må vi fiske – zone 3

Fiskeregler for zone 3

1. Der må max fiske 2 personer samtidig i zonen.

2. Booking er ikke nødvendig, men overhold 2 personers-reglen.

3. Medlemskort (som printes fra Sportsfiskeren.dk) og det statslige fisketegn skal kunne fremvises på forlangende.

4. Der må fiskes i juli, august og september.

5. Der må fiskes fra solopgang til solnedgang.

6. Du skal sende en fangstrapport til Ole Møller: om@holbaekfisk.dk

7. Zonen er markeret med et skilt ved start og en gul pæl ved slut. Se også de to små stjerner på kortet ovenfor.

For zone 3 gælder særligt:
8. Der må parkeres ved P-skiltet ved broen.

9. Ved ørred eller medefiskeri, skal der benyttes modhage løse kroge. Hvert medlem må hjemtage 2 bækørred mellem 30 cm og 40 cm pr år. Alle fisk over og under skal genudsættes. Bækørred er fredet i perioden mellem 1/10 og 28/2 begge dage incl. Havørred er totalfredet.

Flotte billeder fra zonen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *