Skader på dambrug

Dagen efter stormen lød det således på Musholms hjemmeside:
Orientering om skader på havbrug vest for Musholm
I går den 28.10 om aftenen er der i forbindelse med det kraftige stormvejr sket store skader på vores havbrug vest for Musholm i Storebælt. Vi anslår, at på ca. 4 af opdrætsburene er skaderne så store, at vi også har mistet fisk. Der er fortsat kraftig vind og meget sø ved havbruget, og sigtbarheden i vandet er meget dårlig. Fra i aften regner vi med at vinden vil aftage lidt, så vi kan påbegynde arbejdet med at bjærge fisken fra de mest beskadigede opdrætsbure. Dette arbejde vil tage flere dage, og vi vil først senere, når vi har høstet fisken fra de beskadigede opdrætsbure og gennemført dykker-inspektion på hele opdrætsanlægget, kunne udarbejde et kvalificeret skøn over, hvor mange fisk vi har mistet.
Høst og salg af årets produktion kom rigtig godt i gang medio oktober, og vi har oplevet en ekstraordinær god efterspørgsel på både rogn og fisk. Det er derfor utroligt ærgerligt og trist for os og vore medarbejdere med denne modgang, men vi sætter alle ressourcer ind på at håndtere disse vanskeligheder. I nogle få dage bliver vi nødt til at indstille arbejdet på fabrikken med pakning og salg af fisk, mens vi afhjælper skaderne på havbruget bedst muligt.
Hvis der driver ankerbøjer eller foderslanger i land på kysten, kan der rettes telefonisk henvendelse til os på kontoret tlf. 58 85 90 07 eller til Niels Dalsgaard tlf. 21 68 87 53, så vi kan afhente materiellet.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Skader på dambrug

  1. larsbertelsen skriver:

    Ja, skulle man nu ikke til Stege på lørdag så ku’ det da godt være man skulle have været ud og se om man kunnehjælpe dem med at høste deres regnbuer! 🙂

  2. morten skriver:

    Ja, der er lidt problemer i det.

    For det første har udslip det med at lokke alle garnfiskerne ud. De sætter så deres garn, men der er jo også rigtig mange farvede havørreder på vej til åerne – som går i.

    For det andet har regnbuerne det med at gå i åerne og genere den havørred-gydning, der er eller snart skal i gang.
    Var der nogen der sagde: Få produktionen på land?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *