Kanon fiskeri i skarp sol

I forgårs tog jeres webmaster til Kalundborg-egnen. De senere år har fiskeriet været meget ustabilt, men denne dag blev der rettet lidt op på statistikken.

Fighter fisk. Flot billede af Lars Laursen.

Det er et stort område, så der er stadig zoner, jeg ikke kender efter 10 års hyppige besøg. Derfor lagde jeg ud med at teste nyt vand, som hurtigt kastede en fisk af sig. Herefter blæste det op, og gav helt perfekte forhold. Bølger og grums. Samtidig tog strømmen til. Alligevel skulle der vades og fiskes i 2,5 time før næste hug. En fisk lidt over halvmeteren tog forsigtig fat i fluen, men slap i et flot spring. Pokkers!

Men så gik det stærkt. 10 minutter senere løb jeg ind i dagens første stime. 5 fisk var oppe at vende. Fisk og hug i hvert kast i en halv time, og jeg fightede fisk på klods hold, samtidig med at stimen blev ved med at vende og rumstere 20 meter ude. Helt vildt. Som så ofte før blev stimen trætte af balladen efter et stykke tid, og stak af.

Jeg søgte videre op til revet, hvor strømmen virkelig buldrede. Her susede endnu en kæmpe stime rundt, og det lykkedes at overliste 7 mere. Vandet kogte af fisk. På revet mødte jeg en anden fisker, Lars Laursen, som er hobby-fotograf, bl.a. for Fisk og Fri. Han tog dette flotte billede, som jeg fik lov til at bruge her på sitet. Du kan dobbeltklikke på billedet, for at se det i stor størrelse.

Jeg endte med 13 havørreder mellem 35 og 50 cm. De fleste på cirka 45 cm. Jeg smed 4 og havde utallige hug. Kronen på værket ville have været en +2 kilos, men de gemte sig for godt i de store stimer. Pragtfuld dag.

Se evt. flere af Lars´s flotte fotos her

Pletskud af Lars Laursen.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

7 Responses to Kanon fiskeri i skarp sol

  1. kim moretto skriver:

    Fede billeder. Tillykke med det fine fiskeri, glæder mig til søndag. Mvh Kim

  2. Ole Møller skriver:

    Hvor er det flotte billeder. Fed tur.

  3. Mikkel skriver:

    Fedt…

  4. Dennis Hansen skriver:

    Det lyder som en god tur, og gode billeder ikke mindst…

  5. Morten skriver:

    Det var en super sjov og vild tur. Fiskene ikke så store men der var sgu smæk på alligevel. De fléste af dem fightede hårdt. Og 13 fisk er ikke hverdagskost – for mig. Men hold op hvor strømmen snyder 😉

  6. Morten skriver:

    Og så er billederne bare så flot taget

  7. henrikolsen skriver:

    Tillykke med de fine fangster, det er bare så fedt at ramme de stimer om foråret 🙂

Skriv et svar til kim moretto Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *