3. Plads t Brian

 

Brian fortæller fra Dm i havfiskeri:

– Steen, Bubber og Jeg deltog i søndags i Dansk havfisker forbunds DM som foregik på Øresund. Konkurrencen skulle være en prøve på reglerne til EM 2013 som de skal afholde på Øresund. Reglerne var at det var et Catch and Release stævne, altså fiskene skulle sættes ud lige efter fangsten, og sidemanden skulle klippe i et scorekort før at man måtte fiske igen. Rimelig enkelt at forstå for de fleste, men der var selvfølgelig nogle, som ikke kunne finde ud af det med, at man først måtte fiske, når der var klippet.

Det skulle vise sig, at der denne dag var mange fisk, ihvertfald for nogen, Så det var rigtig sjovt at fiske. For da dagen var omme havde jeg fanget 14 arter, en bedrift jeg aldrig før har lavet, så jeg var helt oppe at køre. Alle scorekortene blev samlet sammen og pointene lagt sammen, og da så præmieoverrækkelsen fandt sted skulle det vise sig at jeg blev nr.9, hvilket jeg ikke fattede en skid af. Heldigvis kunne jeg nogenlunde huske, hvad jeg havde fanget og begyndte selv at regne ud hvor mange point jeg havde scoret, og fandt hurtigt ud af, at der var blevet talt forkert. Desværre var scorekortene allerede på vej til Skagen,så de kunne ikke lave en omtælling med det samme.

Tirsdag fik jeg, at vide at jeg havde ret, og at der var blevet talt over 100 point forkert. Onsdag eftermiddag fik jeg så at vide at jeg nok var blevet nr 2. Det blev bedre, for onsdag aften fik jeg så en sms om at jeg endegyldigt var blevet nr. 3. Ægerligt at der skulle gå så lang tid, før der endeligt ligger et resultat. Jeg ved desværre ikke, hvordan det endte med Steen og Bubber, men DHF har ihvertfald noget af en opgave mht. pointregnskabet til EM 2013.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

4 Responses to 3. Plads t Brian

  1. jan busk skriver:

    Det var flot med en 3 plads Brian. Tillykke med den

  2. olefisk skriver:

    Flot Brian. Stort tillykke herfra.

  3. Brian Jensen skriver:

    Mange tak!
    Bare pisse irriterende der endnu ikke er kommet noget endeligt resultat.
    Mvh
    Brian

  4. Flot, mester – men hvor er det dog piiiinligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *