Flemming har været på tur og beretter:
Bjerkreim – en elv i Sydnorge ….
I uge 34 afholdte DSF (Danmarks Sportsfisker Forbund) kastekursus med to-hånds fluestænger ved Bjerkreim elven – og jeg var så heldig at deltage.
Vi var 10 deltager + to instruktører, der alle mødte op med en positiv indstilling, så det sociale fungerede rigtig godt allerede fra starten – der blev knyttet mange kontakter, der sikkert i flere tilfælde vil udvikle sig til mangeårige venskaber.
Kurset var en fin blanding af tilbud om kastetræning & forskellig teori, samt masser af tid til praktisk fiskeri, hvor instruktørerne Per & Orla hjalp de enkelte deltagere til, at forbedrer deres laksefiskeri – og i øvrigt øste gavmildt af deres omfattende erfaring.
Som relativ ”grøn” laksefisker, fik jeg bl.a. forbedret min kasteteknik en hel del og blev sågar rimelig ferm til venstrehåndskast.
Det første døgn havde vi et voldsomt regnvejr, så elven steg meget de første par dage. Resten af ugen var med faldende vandstand og det var optimale betingelser for fiskeriet.
Det blev da også til hele 14 laks sammenlagt for holdet, med største laks på 8,5 kg – desværre blev det ikke til laks til undertegnede, men det skal nok komme, når teknik og erfaring bliver bedre.
Laks eller ej – jeg havde en fantastisk og lærerig tur.
Tak for historien, Flemming:-)
Fedt med en fisketur nord på. Glæder mig til at høre om den du fanger til næste år.