Lumre havørreder

En lille temperaturmåling fra de vestsjællandske rev fra webmaster-Morten. Hvor vandet stiger i temperatur. Men hvor der stadig er fisk. Den seneste uge har budt på to kystture til rev med godt med strøm. Fiskene har været der hver gang, men de har også været svære at få i tale. Fiskene er stadig i gang, og begge gange har jeg set en del fisk fra kl 20 om aftenen og ud til tidligt på natten.
Når nu man ser fisk, og de ikke vil hugge, så er det værd at forsøge forskellige ting. Jeg har fisket med en makker, som har fået fisk med spin, og jeg selv med flue. Flue kæppen har ikke været lige så optimal, men det har også blæst en del. I skumringen er det nok lidt nemmere for ørrederne at spotte et blink, når der er lidt bølger. Desuden har jeg en fornemmelse af, at det er fisk i gydedragter, og de kan være umådeligt svære at overtale. De er propfyldt med hormoner, og det kan gøre dem temmelig utilregnelige … og så er der jo masser af mad i vandet, så konkurrencen er hård.
Brug www.ifm.frv.dk når du vil tjekke strømmen på din plads. Og er der ingen strøm, er der næsten så godt som sikkert heller ingen fisk på denne årstid … Er der strøm, er der fine chancer for fisk. Også mens det er lyst.
PS: der er også masser af multer for tiden, og det lover godt for næste søndags multetur, (d. 15.juli). Det er en åben tur.

1 Comment

Filed under Ikke kategoriseret

One Response to Lumre havørreder

  1. Pingback: Røsnæs holder fisk! | Hvor finder du ørreden på kysten?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *