Hvor. Er. Havørreden?

Kystfiskeriet har været for nedadgåede de senere år. Der vil altid være enkelte imellem, der oplever det modsatte. Men den samlede oplevelse blandt kystfiskere er, at det ikke er for godt.
Og man kan undre sig, for der bliver sat så mange fisk ud, som der kan. Mange mener, at det er skiftet i måden udsætninger foregår på, der er problemet. Engang satte man ynglen ud direkte på kysten. Nu sætter man dem ud i mundingerne af åerne, i håbet om at de – nemmere – finder tilbage og leverer æg og rogn. Man mener, de vil være mere tilbøjelig til at komme tilbage ved mundingsudsætning end ved kystudsætning.
Spøjst er det dog, at over på den anden side af sundet, Skåne, er situationen heller ikke for god. I Skåne har man aldrig, som i DK, sat fisk ud. De naturlige habittater er aldrig blevet smadret som vi i DK har gjort det. De har forstået, at vandløb der løber naturligt, er en forudsætning for at have vildfisk. Kør en tur i det sydøstlige hjørne af Skåne, og du vil kunne se det med selvsyn: flotte vandløb med naturlige løb præger landskabet. Alligevel er fiskeriet på Skåne-kysten også blevet dårligere og dårligere.
Der er mange teoerier om, hvad der er problemet. Og at give én endegyldig forklaring på problemet, er nok naivt, for problemet er komplekst: Dårlig å-forhold, Vandkvaliteteten, vandtemperaturen, skarv, hårde vintre, garn, osv.
Flere og flere begynder imidlertid at rette lyset imod de noget sløje bestande af havørred-mad, f.x. tobis og rejer: ingen mad til havørreden=havørreden søger væk. Denne pointe kommer på et tidspunkt, hvor Sportsfiskerforbundet også konstaterer Østersø-torsken tynd, udover det sædvanlige.
Lad os håbe, der snart er nogle politikere, der afsætter midler til at få undersøgt problemet. Havørreden er den mest populære lystfiskeri-fisk i landet. Og skal de gode intentioner i fx Fishing Zealand-projektet, hvor man gerne vil trække turister til DK til et bæredygtigt fiskeri, holde vand, så der skal der nok ske noget.
Læs denne artikel fra Sverige. Klik på den, og den vil åbne sig i et større format. Den er et år gammelt, og sætter sin finger på året 2009 som skelsættende – dårligt. Og kom gerne med dit besyv til de skrevne ord, som er et udtryk for jeres web-masters betragtninger, nedenfor.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

One Response to Hvor. Er. Havørreden?

  1. Peter Lind skriver:

    Interessante betragtninger fra Morten. Jeg tror, det er fuldstændig rigtigt, at der er mange forhold, der gør sig gældende m.h.t. ørredbestanden. Vandtemperaturen og de kolde vintre er der måske ikke rigtig noget at gøre ved på lokalt plan, men det behøver jo ikke at gælde alle forhold: Hvis det store frivillige arbejde, der udføres bl.a. af folk fra vores forening omkring opdræt og ikke mindst vedligeholdelse af vandløb – hvis det arbejde fik aktiv opbakning fra lokale politikere gennem håndhævelse af randzoner , regler for oprensning samt deltagelse i Fishing Zealand, så ville det ikke blot sende kraftige signaler om, at der er vilje bag skåltalerne om Holbæk som attraktivt turistmål, men oven i købet være med til at forbedre opvækstbetingelserne for havørreden i det område, der engang blev kaldt Danmarks bedste havørredvand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *