I forbindelse med vores nyerhvervede fiskevand ved Åmose åen, har Kalundborg Sportsfiskerforening inviteret os med på fisketur på et stykke af åen, hvor lystfiskeri normalt ikke er tilladt.
Det sker søndag d. 6. maj, kl 9.
Stykket ejes af Kattrup Gods og der kan kun fiskes på stykket en gang om året. Netop her er åen ganske uberørt og har et helt naturligt forløb. Der er et fald i terrænet på flere meter, og der dufter en lille smule af en Norsk MINIelv. På tidligere ture er der fanget rigtig pæne ørreder. Er du til åfiskeri er dette en sjælden god mulighed. Tilmelding til Jan Busk (Tlf 20 13 74 20) senest 5 dage før. Der er plads til ca. 8 deltagere.
Hvis Jan fornemmer, der er stemning for det, kan vi jo lave samkørsel fra den røde port ved Drivså skoven (der hvor vi parkerer, når vi skal ud med Skarresøjollen).
Pingback: Lidt fisk fra Åmose åen | Holbæk og Omegns Lystfiskerforening